Aarhus Hostel er nu Aarhus Hostel og Hotel

Foto: Aarhus Hostel og Hotel.
dato

D. 1. april 2024 opgraderede vi nogle af vores værelser til hotelværelser. Vi har stadig de hyggelige fællesområder og faciliteter, møde- og festlokaler og har nu også opgraderet nogle af vores værelser.

Af: Aarhus Hostel og Hotel

Lejer du et hotelværelse på Aarhus Hostel og Hotel, ankommer du til et lyst og hyggeligt værelse med opredt seng og privat badeværelse. Ligesom resten af vores gæster har du adgang til vores store fællesstue med udestue, vores aktivitetsrum med pool bord samt vores store have og lille skov, hvor vores disc golf bane også er til fri afbenyttelse. Fra 1. april blev det muligt at leje vores nye, lækre hotelværelser, men der er selvfølgelig også stadig mulighed for at leje vores standard hostelværelser, så vi kan hjælpe uanset dit behov.

Der er mulighed for at bestille overnatning i vores hotelværelser som privatperson men også i forbindelse med, at du har lejet vores gode, moderne mødelokaler.

Alle vores mødelokaler har projektor, storskærmslærred, whiteboard og AV-udstyr. Vi udlejer lokalerne både på timebasis og dagsbasis til f.eks. kurser. Der er mulighed for at leje lokalerne med og uden forplejning og mulighed for at leje værelser til overnatning i forbindelse med møder/kurser. Vi har også flere samarbejdspartnere, der laver teambuilding events, så de kan let afholdes hos os.

Aarhus Hostel og Hotel ligger ideelt tæt på både Aarhus og motorvejsnettet og har også god forbindelse med offentlig transport; bus 200, der kører mellem Aarhus og Skanderborg, stopper lige ved døren. Vi er også et Green Mobility hotspot, så der er mulighed for at parkere, lade og hente din Green Mobility elbil på vores gårdsplads. Derfor er det let at komme frem, uanset hvor du kommer fra.

Aarhus Hostel og Hotel har eksisteret siden begyndelsen af 2013. Før da husede bygningerne Kolt ældrehøjskole og endnu tidligere var det Kolt fri- og efterskole.

Gennem årene er der blevet bygget til og renoveret af flere omgange. Vi valgte at beholde spisesalen, den store sal og undervisningslokaler fra højskoletiden. Dog har vi renoveret og moderniseret dem. Disse lækre og praktiske lokaler lejer vi ud til møder, kurser, events og privatarrangementer.

Fortiden som højskole betyder også, at vi har en ekstra stor grund, som danner hyggelige rammer for vores hostel. Vi har en stor, flot have med flere terrasser, udekøkken, en lille dam og en discgolfbane, som også tager dig ind i vores helt egen lille skov, hvor vi også har en bålhytte.

Aarhus Hostel og Hotel er et Green Key hostel. Dette betyder, at vi er blevet belønnet med turismens grønne nøgle for at gøre en ekstra indsats for at beskytte vores miljø.

Vi er stort set selvforsynende med el i vores daglige drift takket være vores solceller. Vi har bl.a. fokus på at reducere vores energi- og vandforbrug, vi sorterer affald, har ladestandere til din elbil og bestræber os på at handle lokalt og økologisk. Alt det og mere gør vi for miljøet uden at det går ud over din oplevelse og komfort.

Kilde: Aarhus Hostel og Hotel
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.