BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Bavnebakken søger en pædagogmedhjælper på 35 timer til en af vores vuggestuegrupper med start d. 1. september 2023 eller snarest derefter.
Bavnebakken er normeret til 24 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn fordelt på 4 grupper. Vi er 1 ud af 9 afdelinger i Kolt-Hasselager Dagtilbud. Dagtilbuddet har et tæt samarbejde og har bla. fagteams indenfor sprog, krop og bevægelse samt inklusion. Vi har en del fælles politikker, og vi arbejder naturligvis også på tværs i vores fællespasninger.
Din profil
- Du vil være med til at skabe en god, lærerig, motiverende og omsorgsfuld hverdag for børn og kollegaer
- Vi forventer, at du har lyst til at arbejde her i min. et par år
- Kan lide at sætte gang i aktiviteter og synes om udeliv
- Nyder at gå på opdagelse, deltage og være nysgerrig på børnenes universer og initiativer
- En, som synes, det er sjovt at lege
- Er fleksibel og stabil
- Er nysgerrig på vores fag og vil gerne lære
- Har overblik og som kan handle i mangeartede situationer
- Har øje for - og kan sætte aktiviteter i gang
- Deltager i husets aktiviteter og vægter et godt samarbejde med kollegaer
Derfor skal du vælge os
Vi er en fantastisk flok forskellige mennesker, unge som gamle. Vi er 15 medarbejdere - nogle har været her i mange år, andre i få år. Vi har en høj faglighed, og vi nyder at være sammen i hverdagen om kerneopgaven. Indimellem har vi også sociale arrangementer for personalet. I Bavnebakken har vi fokus på nærvær, trivsel og udvikling for såvel børn som personale. Vi blev i 2018 en sang certificeret institution. Det betyder, at vi ser og bruger sangen, rytmen, stemmen og den glæde, der er i den forbindelse, som en vigtig værdi i vores hverdag. Vi arbejder med ”fri for mobberi” i tråd med tidlig indsats.
Vi ser en stor kvalitet for både børn og personale i, at det pædagogiske arbejde ofte kan foregå i små grupper, så du skal have mod på at have 3-4 børn alene i en aktivitet.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.
Ugentligt timetal: 35 timer
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest samt evt. reference, og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere
Hvis du vil vide mere, kan du se mange oplysninger på vores hjemmeside eller sende en mail med spørgsmål til pædagogisk leder Anette Hostrup anehos@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 25. august
Samtaler finder sted i uge 35.
Om os
Bavnebakken (aarhus.dk)
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Bavnebakken 111, 8361 Hasselager
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/bavnebakken-soger-paedagogmedhjaelper-pa-35-timer-til-en-af-vores-2-vuggestuegruppe/4m9c0u/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5889274