betterpeople A/S søger på vegne af Go’on en forretningsudviklingschef

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Go’on har gennem de senere år opbygget en stærk position på markedet for brændstofsalg på 180 udsalgssteder i Danmark og gennem et stærkt og enkelt forretningskoncept, baseret på effektive operationer, et lean set-up, og høj grad af digitalisering. Nu er tiden kommet til yderligere forretningsudvikling med relation til det bestående, betydelige, forretningsområde.    

betterpeople A/S søger på vegne af Go’on en forretningsudviklingschef. 
 
Har du lyst til at stå i spidsen for en vækststrategi, og er du entreprenant, kommercielt kreativ og eksekverende?  
På baggrund af den positive udvikling de senere år søger vi en analytisk, energisk og selvstændig person med engagement og store ambitioner, der kan være med til at realisere de ambitiøse vækstplaner der er vedtaget i bestyrelsen. Du vil indtræde som første medarbejder i et nyt, separat selskab med direkte reference til koncerndirektøren, hvor det bliver din opgave at udvikle nye strategiske tiltag, der har relation til den forretning der er opbygget i Go’on, der i dag består af 14 medarbejdere i en moderne, fleksibel organisation, der holder til i Skanderborg.                      

Ansvarsområdet er meget bredt. Forretningsudviklingen peger både ind i det eksisterende forretningsområde (Go’on) samt afsøgning af nye forretningsområder. Du kommer til at stå i spidsen for en selvstændig funktion, som formår at udvikle den samlede forretning via eksisterende samarbejdspartnere og netværk, samt leads genereret generelt i organisationen eller på eget initiativ.   

Forretningsudviklingen skal identificere potentialer og etablere forretningsplaner i forlængelse heraf. Det er forventningen, at du både kan udvikle samt enten facilitere eller implementere konkrete forretningsplaner, hvad enten disse måtte være selvstændige forretningsområder eller dele af Go’ons eksisterende forretning.  

Derudover skal forretningsudviklingen tilsikre, at der tilføres det relevante vidensgrundlag til screening og gennemførelse af opgaverne/projekterne. Dette gøres ved dels at inddrage den eksisterende organisation, samt ved afsøgning via kunde- og behovsanalyser, samt relevant sparring med eksterne konsulenter og eksperter.  

Din profil 
Du må gerne have erfaring med opbygning og validering af forretningsplaner, og ved hvad der præcist skal til for at eksekvere disse.  

Du er engageret, struktureret og faktabaseret i din løsningstilgang, hvorfor du har holdninger og vil/tør tage beslutninger. Du er selvstændig, selvkørende og nysgerrig af natur, og går helt til bunds i eventuelle muligheder for at forstå markeds mekanismer/sammenhænge og minimere risici.    

Du har en kommerciel baggrund, f.eks. inden for konsulentbranchen (strategi/marketing/management), product-/category management eller lignende og du har et godt uddannelsesmæssigt fundament. Du er vant til at gå forrest og er i stand til at skabe resultater, og så er du dygtig til at skabe tillidsfulde relationer med samarbejdspartnere, kunder og kolleger. Det er et plus, hvis du har en stærk digital forståelse, evt. med erfaring inden for e-commerce eller lignende.  

Rekrutteringen varetages af betterpeople A/S  
Da stillingen ønskes besat hurtigst muligt, behandler vi ansøgninger løbende. Der ventes dog gerne på den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst Claus Bak på e-mail cb@betterpeople.dk. Alle ansøgninger behandles fortroligt og med diskretion. Med henvisning til persondatareglerne modtages ansøgninger KUN via link på hjemmesiden. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os.    

OBS: Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er ikke et udtryk for genopslag, selvom det kan fremstå sådan.    

(C) betterpeople A/S 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

betterpeople A/S, Studsgade, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.betterpeople.dk/aktuelle-stillinger/forretningsudviklingschef-go-on/

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5832700

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet