Vil du være med til at skabe en hverdag fyldt med leg, bevægelse og tryghed for de mindste? Sommerbæk Børnehus søger en engageret og positiv pædagogmedhjælper til vores vuggestuegruppe.
Om Sommerbæk Børnehus
Sommerbæk er et børnehus med 7 stuer, hvor trivsel, faglighed og kreativitet er i højsædet. Huset er indrettet med et stort fællesrum, der inspirerer til leg og læring, samt et åbent køkken, hvor børnene kan følge madlavningen og nyde duften af dagens ret.
Vi har også et stort motorikrum til fri leg og pædagogiske aktiviteter, og vi gør brug af de nærliggende idrætshaller i samarbejde med Sommerbæk Skole. Her skaber vi gode overgange fra børnehus til skole ved at opbygge kendskab til hinandens hverdage.
Hvad søger vi?
Vi søger dig, der
- brænder for at give de mindste børn store oplevelser gennem leg og bevægelse
- er nærværende og elsker at være i øjenhøjde med børnene
- har overblik og kan bevare roen, når der er mange bolde i luften
- er positiv, imødekommende og ser værdi i at have det sjovt med både børn og kolleger
- har lyst til at lære og udvikle dig gennem refleksion og samarbejde
Hvad tilbyder vi?
Hos os får du
- et engageret og hjælpsomt team, der vægter samarbejde højt
- skønne børn, der bringer glæde og nysgerrighed ind i hverdagen
- gode fysiske rammer med mulighed for at udfolde dine kreative og motoriske idéer
- et arbejdsmiljø, hvor nytænkning og nysgerrighed er velkomment
- fokus på bevægelse, udeliv, musik og sanseoplevelser
Vi forventer, at du
- bidrager aktivt til at skabe trygge og udviklende læringsmiljøer
- kommunikerer ligeværdigt og udviser tillid og respekt for både børn, kollegaer og forældre
- ser pædagogisk praksis som en dynamisk proces og er nysgerrig på, hvad der virker, og hvad der kan forbedres
- gør dig umage med at inkludere alle børn og skabe fællesskaber, hvor de trives og udvikler sig
Praktisk information
Stillingen er på 37 timer og ønskes besat fra den 1. januar 2025 eller hurtigst muligt derefter.
Ansøgningsfrist
16. december 2024.
Samtaler afholdes torsdag den 19. december 2024.
Har du spørgsmål, eller ønsker du at besøge os og opleve vores børnehus, er du velkommen til at kontakte:
- Daglig leder David Nielsen telefon 29 32 69 87, David.Nielsen@skanderborg.dk
Hørning Dagtilbud består af syv institutioner i Hørning og arbejder ud fra værdierne: Engagement, Samarbejde, Nytænkning og Nærvær.
Vores vision er:
"Vi bygger broer mellem børnenes livsfaser og skaber stjernestunder, der giver alle børn lys i øjnene."
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning allerede i dag
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sommerbæk Børnehus, Borgbjergvej, 8362 Hørning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6156928