Børnehaveklasseleder søges til engageret team på Højboskolen i Hørning

dato

Spændende folkeskole i Hørning søger en børnehaveklasseleder på fuld tid til at indgå i vores stærke team af børnehaveklasseledere fra kommende skoleår den 1. august 2026, da en af vores dygtige børnehaveklasseledere flytter til Sjælland.

Vi har særligt fokus på co-teaching, teamsamarbejde og årgangsundervisning. Vores indskolingsfløj er nyrenoveret og organiseret, så klasserne kan arbejde på tværs af hele årgangen.

Vi søger en børnehaveklasseleder som

  • er god til klasseledelse og sætter relationerne til eleverne højt
  • er dedikeret og lægger vægt på at motivere eleverne
  • er god til at se alle elevernes potentiale
  • ser læring gennem barnets øjne
  • laver inspirerende undervisning og er dygtig til undervisningsdifferentiering
  • er god til at tænke nyt og reflektere over praksis
  • ønsker at være en del af et udviklende og forpligtigende samarbejde på tværs af årgangen, indskolingen og sfo
  • er en tydelig og nærværende voksen, som nyder samværet med børnene
  • er dygtig til at skabe det gode trygge forældresamarbejde

Ønsker du at blive en del af en ambitiøs, mangfoldig og udviklingsorienteret skole med et yderst kompetent personale?
Brænder du for at undervise og udvikle vores elever til at blive kompetente og livsduelige? - så skal du vælge Højboskolen. Her får du en arbejdsplads, hvor vi vægter teamsamarbejde, fælles forberedelse og undervisning på hele årgange. Vi har et godt arbejdsmiljø hvor faglig sparring, traditioner og fællesskab er en del af skolens DNA.

Ud over ansvaret for undervisning i børnehaveklassen, vil jobbet indeholde andre opgaver. Der vil være timer i Højboskolens sfo samt undervisning/co-teaching i indskolingen svarende til en fuldtidsstilling.

Højboskolen har ca. 580 elever. Skolen er 2 til 3 sporet. Skolen har ca. 70 engagerede og motiverede medarbejdere, der arbejder for udvikling, deltagelsesmuligheder for alle børn i et forpligtende fællesskab, trivsel, kreativitet, faglighed og fleksibilitet.
Højboskolen ligger 11 minutter i tog fra Århus C.

Løn efter gældende overenskomst.

Flere oplysninger
kan fås på Højboskolens hjemmeside eller ved henvendelse til pædagogisk leder i indskolingen Maiken Dybdal, telefon 20 23 75 09 eller mail: maiken.dybdal@skanderborg.dk

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning med bilag senest mandag den 18. maj 2026 kl. 8.00.
Samtaler afholdes torsdag den 21. maj 2026 fra kl. 15.00.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Højboskole, Toftevej, 8362 Hørning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/39cd01bc-ff4b-4f62-89c8-fab1dbef54dd

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet