Chef til Program- og Driftsafdelingen ved Forsvarets Sanitetskommando

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du gerne anvende og udvikle dine kompetencer inden for planlægning, styring og ledelse? Er du helhedsorienteret og evner at sætte overordnede direktiver og politikker i en forretningsnær kontekst?
Så er det nu, du skal til tasterne og søge dette job!

Om os

I Forsvarets Sanitetskommando sikrer vi soldatens helbred. Vi er fagligt ansvarlige for og varetager sanitetstjenesten i Forsvaret. Vi udvikler og rådgiver om sanitetstjenesten, om militær fysisk træning og står for driften af infirmerierne og Center for Militær Fysisk Træning samt Center for Sanitets- og Sundhedsuddannelse. Desuden er vi ansvarlige for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om danske soldater i nationale og internationale operationer.

Program og Driftsafdelingen er en del af Produktionsdivisionen, der indgår i staben ved Forsvarets Sanitetskommando. Afdelingen består af 10 medarbejdere på forskellige funktionsniveauer.

Program- og Driftsafdelingen varetager en række opgaver inden for myndighedsstyring, der bl.a. omfatter ressource- og produktionsstyring af vores underlagte enheder. Styring sker gennem udgivelse af handlingsprogram/årsbefaling, intern ledelsesinformation og fastlæggelse af produktionsmål.

Afdelingen varetager derudover en række områder inden for IT og GDPR, herunder bl.a. forretningsansvarlig for sundheds-IT for hele koncernen. Afdelingen står også for den tværgående uddannelseskoordination af Forsvarets Sanitetskommandos kursusvirksomhed, den overordnede sikkerhedstjeneste for hele Forsvarets Sanitetskommando, samt understøttelse af den interne logistik for en kommando på styringsniveau II.

Afdelingen er kendetegnet ved en fri og uformel tone, og der er gode muligheder for, at du kan planlægge din dag i forhold til work-life balance, der passer til dig.

Om stillingen

Du skal som chefen varetage den overordnede ledelse af afdelingen og give faglig rådgivning inden for afdelingens sagsområder. Du får stor frihed til at løse opgaverne inden for de givne rammer. Samtidig bliver du en væsentlig bidragsyder til den videre udvikling Forsvarets Sanitetskommando efter det kommende forsvarsforlig.

Opgaveporteføljen er bred og varieret, men er primært koncentreret inden for myndighedsstyring, herunder især økonomi. Du vil også blive ansvarlig for opgaver, der løses på tværs af flere styrelser i Forsvarsministeriet. Du vil derfor få en bred berøring med hele myndigheden og mulighed for at skabe dig et netværk bredt i Forsvaret.

Du har således særdeles gode muligheder for at udvikle dine kompetencer inden for styring og ledelse i konteksten af de militære kerneopgaver, der løses ved en niveau II myndighed i Forsvaret.

Som afdelingschef refererer du til chefen for Produktionsdivisionen.

Om dig

Du er udnævnt eller er klar til at blive udnævnt major/orlogskaptajn og har gennemført MMS eller tilsvarende uddannelse.

Vi søger en selvstændig, helhedsorienteret og engageret kollega og chef, der evner at arbejde på tværs af niveauer og faggrænser. Du er den samlende ledertype, der har øje for udvikling af opgaver, organisation og medarbejdere. Du er den faglige garant for, at der er ordentlighed i forvaltning samtidig med, at du har forståelse for, at afdelingen støtter de øvrige dele af Forsvarets Sanitetskommando, så disse kan fokusere på levering af myndighedens kerneydelser.

Som leder anvender du en ledelsesstil, der er tilpasset til ledelse af og samarbejde med fagprofessionelle. Du arbejder aktivt på at involvere dine medarbejdere og kolleger i beslutningsprocesser for derved at skabe et positivt klima i dagligdagen, hvor den enkelte føler sig involveret og engageret i opgaverne.

Vi lægger stor vægt på din faglige og personlige udvikling, så vi i fællesskab kan skabe de bedste vilkår for at du bliver en succes i stillingen.
Stillingen vil give dig mulighed for at udvikle dine kompetencer i forhold til at agere på styringsniveau II i Forsvaret.

Der er flere myndigheder repræsenteret i Sødalsparken, hvorfor det vil være muligt at skabe et udviklingsforløb i forskellige stillinger i Aarhus-området.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Fast tjenested vil være Aarhus, Sødalsparken.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte stabschef oberstløjtnant René Gundmann på telefon 7281 8002, mobil 2960 2695 eller mail fsk-stch@mil.dk samt chef Produktionsdivision major Christian Høj på 7281 8341 samt fsk-p-chprod@mil.dk.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Sandra Bengtson Heede, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 728 19172.

Ansøgningsfristen er den 30. juli 2023. Samtaler afholdes løbende. Vi forventer at afholde de sidste samtaler i uge 30 og give kandidater besked umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse snarest, men forventeligt 1. september 2023.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Du må gerne vedhæfte seneste FOKUS eller andre relevante bilag, men dette er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sødalsparken, Brabrand, Sødalsparken 20, 8220 Brabrand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184101&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5859037

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet