Vi søger en engageret og dygtig lærer til mellemtrinnet med kompetencer i dansk samt natur/teknologi.
Har du derudover erfaring med ét eller flere af følgende fag, ser vi det som en klar fordel: musik, håndværk og design, billedkunst, historie eller kristendom.
Vi søger
En lærer, der som udgangspunkt kan undervise i flere af de ovennævnte fag. Særligt dansk og natur og teknologi er vigtigt. Du vil have stor mulighed for at byde ind med dine interesser og kompetencer i det daglige. Stillingen er fuldtid med mulighed for deltid. Tiltrædelse forventes den 1. juni eller hurtigst muligt.
Vores forventninger til dig er, at du
- brænder for børns trivsel, læring og udvikling – og du tror på, at alle børn gør, det bedste de kan, i de situationer vi sætter dem i.
- er nærværende og tillidsskabende og kan opbygge stærke relationer til børnene.
- har undervisningserfaring, brænder for dine fag og kan gennem en varieret og alsidig undervisning motivere alle børn.
- kan indgå i et professionelt læringsfællesskab med dine kolleger og med ledelsen.
- ser værdien i at have et tillidsskabende samarbejde med forældre, så vi sammen skaber de bedste muligheder for - barnet og klassekulturen.
- vægter samarbejdet og kan se hele skolens perspektiv.
Hvem er vi?
Bakkeskolen i Hørning er en 3 sporet skole med 680 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse. Skolen er indtil sommeren 2027 organiseret i to afdelinger på to matrikler: Sommerbæk (indskoling) og Bakken (mellemtrin og udskoling). Afdeling Sommerbæk blev færdigbygget i august 2023, og vi har påbegyndt byggeriet af næste etape af vores nye skole, og den skulle gerne stå færdig til sommeren 2027.
Vi er en skole med en dygtig og engageret medarbejderstab bestående af 16 pædagoger og 42 lærere. Vi har lyst til at udvikle os sammen og vægter det gode arbejdsklima højt.
Vi er stolte af vores meget velfungerende tværfaglige samarbejde mellem alle skolens medarbejdere, og teamsamarbejdet på årgangene vægtes højt – opgaven løses i fællesskab.
Vi er i fuld gang med at udvikle på årgangssamarbejde, hvor vi prioriterer flere lærere i undervisningen på tværs af årgangene, for at sikre bedre vilkår for alle. Derudover arbejder vi med forventningsbaseret klasseledelse på alle årgange.
Dine kommende kolleger siger selv, at de har et fantastisk sammenhold og er gode til at lave sociale arrangementer, med bred opbakning.
Læs mere på Bakkeskolens hjemmeside
Vi tilbyder
Et spændende og udviklende job. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der indhentes udvidet straffeattest.
Du er velkommen
til at ringe til leder for mellemtrinnet Sisse Olsson på telefon 28 89 76 30 for yderligere oplysninger.
Ansøgning bilagt relevante eksamensbeviser og evt. udtalelser sendes via skanderborg.dk/job , hvor du finder stillingsopslaget.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfristen
er den 23. april kl. 23.59 og samtaler finder sted tirsdag den 28. april fra kl. 14.00.
Løbende samtaler vil kunne finde sted i perioden.
Skolen ligger 12 min. med tog fra Århus og 8 min fra Skanderborg. Toget stopper lige ud for skolen. Derudover kører bus 200 lige til døren.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Bakkeskolen Hus 2, Skolevej, 8362 Hørning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e4c2bb66-914f-4205-9551-e4ad16cebbcf