Elektriker/industrielektriker til produktionsvirksomhed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du stærke el-kompetencer? Kunne du tænke dig at arbejde sammen med kompetente kollegaer og blive en del af virksomhed i vækst, der beskæftiger sig med de nyeste teknologier inden for vandbehandling? Hos Silhorko-Eurowater A/S søger vi en Elektriker til produktion af vandbehandlingsanlæg

Silhorko-Eurowater fremstiller, sælger og servicerer komplette løsninger inden for vandbehandling, som bl.a. afsættes til industrivirksomheder, institutioner, varme- og kraftvarmeværker, samt vandværker og private forsyninger både i Danmark og størstedelen af Europa. Vores løsninger anvendes inden for en bred vifte af applikationsområder, herunder procesvand, fjernvarme, kedelvand og senest også grøn brint (Power-to-X).

Vi leverer anlæg af høj kvalitet og søger derfor en medarbejder til vores produktion, der sætter en ære i at levere godt håndværk.

Som vores nye Elektriker vil du blive tilknyttet et af vores værksteder i produktionen og blive en del af et stærkt fagligt team. Du vil her, i samarbejde med vores andre Elektrikere, få til ansvar at sikre optimale elinstallationer.

Arbejdsopgaver

  • Håndtering af styretavler (PLC) i henhold til el-tegninger
  • Montagearbejde
  • Tests og kvalitetstjek
  • Udføre løbende el-tekniske ad hoc-opgaver

Hvem er du?

  • Uddannet industrielektriker eller elektriker, hvor du har arbejdet som industrielektriker
  • Har gerne et par års erfaring
  • Er god til at læse el-diagrammer
  • Har en stor faglig stolthed og sætter en ære i at levere høj kvalitet
  • Løsningsorienteret, omhyggelig og god til at holde overblik
  • En stabil medarbejder, der tager ansvar for egne arbejdsopgaver, men også bidrager til at løfte i flok og dermed rummer gode samarbejdsevner

Vi tilbyder

Din daglige gang vil blive ved vores hovedkontor i Stilling ved Skanderborg, hvor har vi har samlet størstedelen af vores produktion. Vi tilbyder en hverdag i et uformelt arbejdsmiljø med højt humør.

Du vil blive omfattet af vores sundhedsforsikring og få mulighed for at tage del i vores frokostordning. Vi har også en aktiv personaleforening, som flere gange årligt arrangerer diverse aktiviteter for vores medarbejdere, der skaber et sammenhold på tværs af virksomheden.

Du bliver en del af en virksomhed under vækst og forandring. Silhorko-Eurowater blev i 2020 opkøbt af Grundfos, som er pionerer inden for løsninger, der kan afhjælpe verdens vand- og klimaudfordringer. Hos Silhorko-Eurowater har vi fremstillet driftssikre vandbehandlingsanlæg siden 1936, som bygger på et kvalitetsprincip om lang levetid og minimalt behov for vedligeholdelse. Vi beskæftiger i dag mere end 500 medarbejdere fordelt på 23 salgs- og servicekontorer i 14 lande. I Stilling er vi ca. 170 medarbejdere fordelt på kontorer og produktion.

Lyder det som noget for dig?

Ansøgninger modtages via vores hjemmeside.

Hvis du har yderligere spørgsmål omkring stillingen eller Silhorko-Eurowater som arbejdsplads, skal du være velkommen til at kontakte ansættende ledere:

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Silhorko-Eurowater A/S, Århusvej 79, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://silhorkoeurowateras.hr-on.com/show-job/158847?linkref=127925&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890057

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet