BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for god kundeservice og e-handel i rivende udvikling? Så er du måske vores nye kollega ved Speedline og Cykelshoppen. Lige nu søger vi nemlig en imødekommende person til vores kundeserviceafdeling beliggende i smukke Skanderborg.
Vi sætter en ære i god kundeservice, og vi hjælper gladeligt mange kunder hver eneste dag med at finde det helt rigtige produkt til netop deres behov. Vi sælger nye cykler, samt reservedele og udstyr til cykler og scootere både i vores fysiske butik og på internettet i flere end 5 forskellige lande.
Som kundeservicemedarbejder hos os bliver du en del af vores kundeserviceteam. Du vil desuden arbejde tæt sammen med vores dygtige scooter- og cykelmekanikere for at sikre, at vores kunder får den bedste kundeservice i branchen.
En arbejdsdag hos Speedline og Cykelshoppen byder på:
- Hjælp og vejledning af vores kunder på telefon, e-mail og live chat
- Andre ad hoc-opgaver alt efter kvalifikationer
Cykelshoppen og Speedline beskæftiger 30 dygtige kollegaer, der brænder for cykler, scootere og tilbehør. Vi har siden 2003 arbejdet med e-handel og vores fokus er verdens bedste kundeservice og kundeoplevelse. Vi er en virksomhed med store ambitioner og gennemgår en spændende udvikling. Dagligt har vi ligeledes mange glade besøgende i vores fysiske butik samt stor aktivitet på vores værksted.
Dig og dine kvalifikationer:
En scooter- og cykelfaglig baggrund er ikke et krav, men det er et krav, at du kan holde hovedet koldt i pressede situationer og føler dig hjemme foran en telefon og et tastatur.
- Du nyder at vejlede mennesker og formår at sætte dig i kundens sted
- Du har flair for at tale med mennesker
- Du har et stærkt servicegen og sætter en ære i at give branchens bedste kundeservice
- Du behersker dansk og engelsk på skrift og tale. Taler og skriver du andre sprog, er dette et plus
- Du er en IT-Ninja, da du skal kunne begå dig i vores systemer på hurtig og effektiv vis
- Du er udadvendt, en god kollega og trives i et, til tider, travlt miljø
Hvorfor arbejde ved Speedline og Cykelshoppen? Du får:
- En arbejdsplads, hvor der er plads til nye ideer og med højt til loftet
- En flad ledelsesstruktur i et ungt og passioneret miljø
- Fordelagtige priser på hele vores spændende sortiment, så du altid er godt kørende
- Mulighed for delvist egenbetalt frokostordning
- Alt hvad hjertet begærer af fri frugt, kaffe, te og kakao
Tiltrædelse hurtigst muligt. Stillingen er på 30-37 timer om ugen alt efter dine ønsker, og arbejdstiden ligger i udgangspunktet inden for tidsrummet 8/9-17 mandag til torsdag og 9-15.30 om fredagen.
Send din ansøgning snarest muligt til job@cykelshoppen.dk. Mærk din ansøgning ”Kundeservicemedarbejder – Speedline og Cykelshoppen”
Har du spørgsmål til stillingen, kontakt venligst Marianne Krogh-Jespersen på marianne@speedline.dk. Samtaler afholdes løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
SPEEDLINE A/S, Sverigesvej, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: job@cykelshoppen.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850776