BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Se her hvis du vil være med til at skabe muligheder, der hjælper børn og unge i Aarhus Kommunes grundskoler på vej til uddannelse og beskæftigelse og dermed understøtte byens fortsatte vækst og velfærd.
Kan du svare JA til følgende:
- Vil du være med til at bane vejen for børn og unges vej mod uddannelse og arbejdsmarked i Aarhus Kommune via erhvervspraktik, fritidsjobs og/eller særligt tilrettelagte praktikpladser?
- Vil du bygge bro og skabe gode relationer mellem unge og virksomheder?
- Bliver du motiveret af at arbejde netværksbaseret i både interne og eksterne sammenhænge?
- Trives du i en stilling, hvor du selv er med til at organisere og finde løsningerne?
- Motiveres du af at arbejde i marken og få ting til at ske?
- Trives du i en hverdag, som er foranderlig og oftest foregår ude i lokalområderne – i den direkte kontakt med børnene og de unge, med virksomhederne, med skolerne og med samarbejdspartnerne?
Så er en stilling som erhvervsguide måske noget for dig?
DET TILBYDER VI DIG
- Du bliver en del af et bredt samarbejde om at understøtte børn og unge i at få erfaringer med arbejdslivet gennem praktik og/eller fritidsjob.
- Du får en nyoprettet stilling med mange spændende kontaktflader, hvor du skal få ting til at ske
- Du vil få administrativ understøttelse i det tværgående koordinerende arbejde
FOR BEGGE STILLINGER GÆLDER, AT DU KOMMER TIL
- At bygge bro mellem unge og virksomheder i Aarhus Kommune
- At være synlig overfor skoler og virksomheder i forhold til erhvervspraktik, fritidsjob og særligt tilrettelagte praktikker
- At etablere netværk af virksomheder til praktikpladser og fritidsjobs
- At formilde viden om erhvervspraktik, fritidsjob og særligt tilrettelagte praktikker
- At fungere som en kompetent og respektfuld samarbejdspartner for private og offentlige arbejdspladser og lokale grundskoler
ERHVERVSGUIDE 1 har særligt fokus på at udbygge den eksisterende praktikbank (se her) og arbejdet med tilbud om den obligatoriske erhvervspraktik for alle elever i 8. og 9. klasse i Aarhus Kommune. Opgaverne for denne profil er kendetegnet ved:
- Bredt opsøgende arbejde inden for alle brancher
- Etablering af generelle aftaler om praktik og deltagelse i praktikbanken
- Dialog med virksomheder om tilrettelæggelse af erhvervspraktik
- Afklaring af lovgivningens rammer for erhvervspraktik i de specifikke brancher
- Oprettelse af praktikmulighederne i praktikbanken
- Understøttelse af grundskolernes arbejde med at finde praktikpladser til eleverne i forbindelse med den obligatoriske erhvervspraktik
ERHVERVSGUIDE 2 har fokus på de mere håndholdte aftaler om særligt tilrettelagte praktikforløb efter folkeskolelovens §9, stk.4 samt fritidsjob. Målgruppen er unge i 8.-10. klasse med behov for en særlig fokuseret indsats for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse efter grundskolen. Opgaverne for denne profil er kendetegnet ved:
- Etablering af enkeltstående aftaler om længerevarende praktikforløb, herunder dialog med den unge, forældre, skole og virksomhed om særlige behov
- Etablering af aftaler om fritidsjob
- Understøttelse af den unge i forbindelse med at søge, få og blive fastholdt i praktik og fritidsjob
- Understøttelse af virksomhederne i forbindelse med fritidsjob og de særligt tilrettelagte praktikker, herunder afklaring af lovgivningens rammer og den enkelte unges særlige behov
KRAV TIL STILLINGERNE
- Du har fx en faglig baggrund fra erhvervslivet, grundskolen, erhvervsuddannelserne eller fritidslivet – og erfaringer og praktisk indsigt i erhvervslivet, i skolen og i børn og unges motivation
- Du har erfaring med at arbejde på tværs af organisatoriske rammer og sektorer
- Du kan være bindeled mellem virksomheder og grundskoler
- Du kan skabe samarbejde og omsætte ideer til konkrete aktiviteter
- Du arbejder selvstændigt med lyst og evne til at være udadgående og opsøgende overfor skoler og virksomheder
- Du har fokus på at etablere netværk, og optimalt har du et netværk, som du kan bygge videre på i dit arbejde
- Særligt for Erhvervsguide 2 tillægges motivation for og erfaring med arbejdet med unge i denne målgruppe stor betydning.
DINE PERSONLIGE KOMPETENCER
- Du har stærke relationskompetencer og er dygtig til at skabe rammerne for godt samarbejde på tværs af organisatoriske og faglige grænser
- ·Du færdes hjemmevant hos den lille tømrervirksomhed og hos den store industrivirksomhed
- Du er involverende, samlende og engagerer dig i at lykkes sammen med andre
- Du har stor drivkraft med en smittende energi og entusiasme og er god til at se muligheder
- Du er god til at bevare overblikket og skabe struktur i en kompleks hverdag
DET DU BLIVER EN DEL AF
Som erhvervsguide får du en hverdag, hvor du arbejder meget i marken og samarbejder med skoler, virksomheder og arbejdsmarkedets parter.
Du arbejder i en tværgående funktion, hvor du løser dine opgaver på tværs af Aarhus Kommune.
Organisatorisk placeres funktionen i Magistratsafdelingen for Børn og Unge med tilknytning til Pædagogik, Undervisning og Fritid, som beskæftiger sig med børn og unges læring og udvikling fra 0-18 år. Her bliver du en del af et fagligt miljø omkring udskoling og overgang til ungdomsuddannelse.
Du refererer til Elin Poulsen, der er sektionsleder for Fritid, Uddannelse og Forebyggelse, og du vil arbejde tæt sammen med både erhvervsplaymakeren og den anden erhvervsguide. Ligesom du kan forvente støtte og sparring til dine opgaver hos kolleger i Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU), Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse (MSB) samt i det tværmagistratslige EUD-sekretariat. Læs mere om Aarhus Kommunes strategiske arbejde med Udsyn mod arbejdsliv her.
LØN OG ANSÆTTELSE
For begge stillinger er der tale om fuldtidsstillinger, der opslås for 2 år. Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Stillingerne ønskes besat pr. 1. august 2023.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Elin Poulsen på telefon 2184 3870 eller mail: elpou@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
I din ansøgning bedes du tydeligt skrive, om du ønsker at søge begge erhvervsguide stillinger eller kun den ene – og i givet fald hvilken.
Ansøgningsfrist: 11-06-2023
Vi forventer, at afholde samtaler den 16. juni.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Grøndalsvej 2, 8260 Viby J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/er-du-den-ene-af-vores-to-nye-erhvervsguider/udnvgc/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836612