Vil du være med til at styrke den rehabiliterende og tværfaglige indsats i borgerens eget hjem? Og vil du bidrage til en kultur, hvor vi sætter fokus på borgerens indre perspektiv, håb og drømme, og spiller hinanden gode? Så har vi jobbet til dig.
Vores faste ergoterapeut har fået andre opgaver i Hørning Hjemmeteam, så vi søger derfor nu en ergoterapeut til at indgå i vores 3 tværfaglige hjemmeteams, der består af både social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, ufaglærte, ergo- og fysioterapeut og sygeplejersker.
I Hørning Hjemmeteam lægger vi energi i at tænke kreativt når der skal implementeres nye tiltag eller arbejdes med forandringer. Vi er et distrikt, der har fokus på at gribe chancer for at udvikle os sammen og vi prioriterer at bruge ressourcer på implementering af såvel nyt rehabiliterende mindset, tværfaglige teams og nye leveringsformer som f.eks. skærmbesøg.
Dine primære opgave
- At være forløbsansvarlig i pleje og omsorgsforløb visiteret efter ny ældrelov, herunder deltagelse i målsamtaler og opfølgende samtaler med borgerne, samt understøttelse af personalet, der har den daglige indsats ved borger. Dette kan bl.a. foregå gennem fællesbesøg ved borgere.
- Deltagelse i ugentlige tværfaglige borgermøder, hvor du bidrager med faglige input til borgers forløb.
- ADLvurderinger/udredninger ved borgere med funktionsfald eller behov for afklaring at indsats
- Afprøvning af og træning (§86) i brug af hjælpemidler.
- Dysfagi: Screening og vurdering af behov for indsats og udførelse heraf, samt vejledning af borgere, pårørende og kollegaer.
- Medvirke til vurdering, igangsættelse og udførelse af rehabiliterende indsatser i borgerforløb.
- At være synlig og tilgængelig i teamet.
Vi søger en ergoterapeut der
- Brænder for at arbejde tværfagligt og rehabiliterende.
- Arbejder struktureret, har et godt overblik og en evne til at prioritere egne opgaver.
- Har blik for at skabe sammenhæng i forløb.
- Trives med og har lyst til tæt samarbejde med kolleger af anden faglighed.
- Kan bidrage med godt humør, ser muligheder og kan tænke kreativt i opgaveløsningen.
- Er monofaglig velfunderet.
- Har lyst til at bidrage positivt til en igangværende kulturændring, hvor helhedspleje samt borgers håb og drømme er omdrejningspunkter.
Du vil opleve
- En alsidig, engageret, tværfaglig medarbejdergruppe, der bidrager positivt ind i en ny kultur, hvor medledelse og teamsamarbejde er i højsædet.
- Intro, tæt sparring og daglig kontakt med vores fysioterapeut, udviklingsterapeut og kompetencesygeplejerske i vores hjemmeteams.
- Mulighed for sparring og tæt dialog med den anden ergoterapeut i plejedistriktet, der varetager tilsvarende opgaver hos borgere i plejeboliger, samt terapeuter der varetager §140 genoptræning.
- At være selvtilrettelæggende og have høj grad af medbestemmelse.
Stillingen er på 30-37 timer med tiltrædelse snarest muligt.
Vi holder løbende ansættelsessamtaler indtil den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål
til stillingen, så kontakt
- Ergoterapeut Trine Mølby Larsen (træffes inden sommerferie til og med 2. juli), telefon 29 64 90 30 / mail: Trine.Molby.Larsen1@skanderborg.dk eller
- Leder for Hørning Hjemmeteam Stine Rasmussen, telefon 23 37 04 90 / mail: Stine.Hansen.Rasmussen@skanderborg.dk
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hjemmeteam Hørning 1-2, Vestervej, 8362 Hørning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-07-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6286093a-ebe4-40df-81e4-6876b5c7d3f0