I Giv Et Øjeblik (GEØ) er det nemt og fleksibelt at være frivillig, når det passer ind i din kalender.
Som frivillig i GEØ får du serveret en mangfoldig og skøn buffet af konkrete og kortvarige opgaver til unge mennesker mellem 13 - 40 år.
Måske har du hænderne skruet godt på til håndværk, design eller kreativitet? Måske er du vild med sport, dyr, holder af at tegne eller cykle? Det kan også være, at du er skarp til økonomi eller til at formulere cv og ansøgninger?
Det kan være, at du har præcis den interesse, uddannelse eller erhverv, som kan inspirere, få et frø til at spire hos et ungt menneske og blive et afgørende trin i dennes positive udvikling.
Alle opgaver har til formål at hjælpe mennesker i Skanderborg Kommune med at komme nærmere det liv, de drømmer om. Vores mange skønne frivillige bidrager dermed til gode oplevelser for de 13 til 40-årige, som øger deres selvværd og tillid til, at nogen vil én det godt. Selv et lille øjeblik kan gøre en stor forskel.
Alle opgaver formidles gennem appen Nyby.
Når du tilmelder dig, får du en snak med frivilligkoordinatoren, som sørger for at du bliver en del af de grupper i app’en, som giver mening for dig. Det er helt op til dig at bestemme, hvor mange opgaver du byder ind på, og hvornår du vil bidrage.
Er du interesseret i at være frivillig?
Kontakt vores frivilligkoordinator, Karen, til en uforpligtende samtale på 2054 5912 eller skriv til kv@kfumsoc.dk.