Kjærsholm søger en social- eller sundhedsfaglig medarbejder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kjærsholm søger snarest en social- eller sundhedsfaglig medarbejder til et barselsvikariat.

Vil du være en del af et udviklingsorienteret socialpsykiatrisk botilbud efter SEL § 107, § 105 og SEL § 85 med en høj faglig kvalitet? Og har du erfaring inden for psykiatriområdet og kan du understøtte borgerens recovery-proces?

Kjærsholm i Hørning søger en social- eller sundhedsfaglig medarbejder til et barselsvikariat. Stillingen er på 37 timer om ugen, og der søges til, at man primært bliver ansat i vores afdeling, Annekset.

Vores botilbud består af 2 afdelinger henholdsvis Træningsboligerne og Annekset. Træningsboligerne består af 15 lejligheder og målgruppen er her primært yngre mennesker med psykiatriske og sociale udfordringer. Udfordringerne kan eksempelvis være en sindslidelse som f.eks. skizofreni, ADHD, personlighedsforstyrrelse, men også indenfor ASF.

Annekset består af 6 almene lejeboliger. I Annekset ydes botilbudslignende støtte i eget hjem. Målgruppen i Annekset er bred og støtten der ydes er derfor også forskelligartet. Det vil være en fordel, hvis du har arbejdet indenfor det specialiserede område og er god til motivationsarbejde og ADL.

Ud over Annekset og Træningsboligerne, har vi to aflastningspladser. Vi varetager Skanderborg Sociale Akuttilbud, som er et tilbud til alle unge og voksne over 18 år, som oplever en psykisk krise og med et akut behov for rådgivning eller støtte.

Huset er opdelt i 3 teams hvor vi i samarbejde med den enkelte beboer og med udgangspunkt i beboerens indsatsmål, tilrettelægger en tilpasset indsats. I træningsboligerne vil det overordnede formål med indsatsen som regel være, at beboeren efter endt forløb, er i stand til at klare sig i egen bolig og i hverdagen med mindst mulig støtte. Der arbejdes endvidere med at understøtte en uddannelses-og beskæftigelsesrettet indsats.

Vi arbejder med en recovery-understøttende indsats, hvor det psykosociale rehabiliteringsforløb understøtter et helhedsorienteret, koordineret, målrettet og tidsbestemt samarbejde mellem beboer, pårørende og fagfolk.

Den 1. september 2023 opstartede Kjærsholm en ny struktur, hvor alle beboere har mulighed for, at melde sig til aktiviteter og arbejdsopgaver, som er planlagt til at være alle hverdage fra kl. 08.30-12.30.

Vi tilbyder

  • En dejlig beboergruppe med komplekse problemstillinger
  • Et spændende og udfordrende arbejde med engagerede kollegaer i et godt arbejdsmiljø
  • En stor grad af selvstændig tilrettelæggelse af arbejdsopgaver.
  • Supervision af ekstern supervisor
  • Faglig udvikling
  • God kollegial sparring

Af dig forventer vi, at du
  • Har en social- eller sundhedsfaglig uddannelse og erfaring inden for det psykiatriske område.
  • Er uddannet sygeplejerske, pædagog, ergoterapeut og social-og sundhedsassistent
  • Kan skabe gode relationer og give den enkelte beboer håb og tro på egne evner
  • Er fagligt velkvalificeret i forhold til at understøtte en recovery proces ud fra en rehabiliterende tænkning.
  • Er en faglig inspirerende kollega med et åbent sind.

Løn- og ansættelsesforhold
Tiltrædelse snarest muligt eller senest den 1. november 2023.

Der er tale om vekslende arbejde i dag, aften og nat med weekendvagt hver 3. weekend.

Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst og forhandles med forhandlingsberettiget organisation med udgangspunkt i kvalifikationer og erfaring.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, hvor du har lagt vægt på konkrete kvalifikationer og erfaringer med ovennævnte arbejdsopgaver.

Ansøgningsfrist og samtale
Ansøgningsfrist er fredag den 6. oktober 2023 kl. 12.00.

Vi forventer at holde samtaler onsdag den 11. oktober 2023.

Yderligere oplysninger om stillingen
Henvendelse til afdelingsleder, Bente Helweg-Mikkelsen på telefon 40 11 38 51 eller daglig sundhedsfaglig koordinator, Helle Frøslev, på telefon 24 97 94 49.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Træningsboligerne Kjærsholm, Fregerslevvej, 8362 Hørning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5912123

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet