Køkkenfaglig medarbejder søges til selvstændig rolle i skolekøkken

dato

Vi søger en engageret og selvstændig køkkenfaglig medarbejder – kok, cater eller ernæringsassistent der har lyst til at skabe velsmagende, nærende og varieret mad til skolens børn, unge og medarbejdere. Stillingen er på 32–37 timer, med mødetid kl. 6.30 fordelt på 42 uger hvor du følger resten af skolens personale.

Arbejdssted: Jeksendalvej 3B, 8660 Skanderborg maden tilberedes her og fragtes dagligt til vores indskoling i Veng.

Om stillingen
Som vores køkkenfaglige medarbejder bliver du ansvarlig for den daglige drift af skolens køkken. Du kommer til at lave frokost til samlet set ca. 100 elever og medarbejdere samt stille morgenmad frem om morgenen.
Du er den eneste medarbejder i køkkenet, og derfor indgår også opgaver som planlægning, bestilling af varer, rengøring, organisering og vask af klude og viskestykker.
Vores elever har forskellige sociale, emotionelle og kognitive udfordringer, og derfor er stabile måltider, kendte rutiner og sund, nærende mad en vigtig del af deres skolehverdag. Vi søger derfor en medarbejder, der har lyst til at bidrage til ro, struktur og fællesskab gennem måltiderne.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med glade, nysgerrige børn og unge
  • En meningsfuld rolle, hvor dit arbejde gør en tydelig forskel
  • Stor selvstændighed og indflydelse på køkkenets planlægning
  • Et godt kollegialt fællesskab med engagerede medarbejdere og mulighed for deltagelse i køkkenfagligt netværk
  • Et veludstyret køkken

Vi søger en medarbejder, der
  • Har en køkkenfaglig uddannelse som kok, cater, ernæringsassistent eller tilsvarende
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for hele køkkendriften
  • Har viden om sund og varieret kost og gerne erfaring med kost til børn og unge
  • Kan tilpasse måltiderne vores elevgruppe, hvor forudsigelighed, balance og ernæring har stor betydning for trivsel og læring
  • Har overblik, ordenssans og kan planlægge menu, indkøb og køkkenrutiner
  • Trives i en hverdag, hvor der er behov for ro, struktur og venlighed
  • Sætter en ære i at skabe gode måltider og hyggelige rammer omkring dem

Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet
  • Tilberedning af daglig frokost til skolens to afdelinger
  • Ansvarlig for egenkontrol i køkkenet
  • Forberedelse og fremstilling af morgenmad (skemad)
  • Menuplanlægning og bestilling af varer
  • Rengøring og vedligeholdelse af køkkenområdet
  • Vask af viskestykker, klude og øvrigt køkkentekstil
  • Samarbejde med skolens personale om gode madtraditioner og elevernes behov

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på 32–37 timer pr. uge fordelt på 42 uger.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Der indhentes børne- og straffeattest samt referencer inden ansættelse.
Ansøgningsfrist søndag den 11. januar klokken 23.59.
Ansættelsessamtaler afholdes mandag d. 19. januar.

Mere information:
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skolens administration på følgende numre:
Karoline: 40 32 10 89
Rikke: 24 83 24 95

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Jeksendalskolen Hørning afd., Jeksen Dalvej, 8362 Hørning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1c68def8-8725-49e5-808a-9aa8a2e50fd3

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet