BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en dygtig kok eller cater til vores produktions køkken. Vi laver frokostordninger, events og private catering opgaver.
Arbejdstid mellem kl. 7-15 mandag - fredag. Mullighed for suplerende timer ved weekendvagter.
Er du uddannet kok eller cater, og brænder du for at producere og levere mad på et højt kvalitetsniveau samtidig med, du har mulighed for at holde fri de fleste aftener og weekends? Så er Gourmiddag måske stedet for dig!
- Vi søger en dygtig og passioneret medarbejder, der sætter kvalitet og finish i højsædet
- Vi søger en struktureret kok/cater, der har lyst til at være en tand bedre, end han/hun var dagen før.
- Vi søger en teamplayer, der har lyst til kokkefaget, og som gerne vil arbejde primært i dagtimerne.
- Vi søger en kok/cater, der har lyst til at være med til at optimere vores økologiske bronzemærke og arbejde med fokus på bæredygtighed.
- Vi søger en kok/cater, der har lyst til at være en del af et ungt team af kokke og køkkenhjælpere, der altid når i mål sammen
Lyder det som noget for dig??? Så læs videre her....
GOURMIDDAG Food ApS søger en dygtig, kvalitetsbevidst og erfaren kok/cater, som medansvarlig for den daglige produktion af vores frokoster ud af huset samt cateringopgaver. Der er tale om en fuldtidsstilling, primært i tidsrummet 7.00-15.00 mandag - fredag i Hørning, nær Århus, men der kan forekomme weekendarbejde af og til.
Vi er på udkig efter en kok/cater med masser af gåpåmod, godt humør og lyst til at være en del af et produktionskøkken.
Det er vigtigt, at du er stabil og har en god omgangstone, da det er værdier, vi vægter meget højt i køkkenet.
Opstart efter aftale, vi venter gerne på den rette :-)
Arbejdsområder:
- Produktion af frokost på daglig basis.
- Deltagelse i produktion og eksekvering af selskaber og events.
- Bidrage med inspiration til sammensætningen af menuer.
- Være med til at planlægge og udarbejde menuplaner.
- Varetage indkøb af råvarer m.m. i samarbejde med de øvrige kokke
Kvalifikationer:
- Gerne uddannet kok eller cater.
- Strukturert og godt overblik
- Velbevaren i både det danske og det internationale køkken
- God til at arbejde selvstændigt.
- Initiativrig
- Fleksibel og serviceminded i din opgaveløsning.
- Samarbejdsorienteret.
Din profil:
- Det er naturligt for dig at levere kvalitet i dit arbejde og udvise en stor grad af service i forhold til kunder.
- Du er fuld af ideer, når det kommer til lave spændende retter og menuer, både i det kolde og det varme køkken og i vores bageri.
- Du lader dig inspirere af tidens madtrends, og som person er du glad, optimistisk og udadvendt.
- Du er en holdspiller, og du giver omgivelserne energi og bidrager til det gode samarbejde.
- Du kan godt lide at være i et køkken, hvor der er travlt og et højt tempo
Vi tilbyder:
- Et veludstyret produktionskøkken med et godt arbejdsmiljø, gode kolleger og en god omgangstone.
- Spændende og forskelligartede arbejdsopgaver.
- Stor medindflydelse i arbejdets udførelse.
- Gode råvarer og fuldt opdateret udstyr i køkkenet.
- En virksomhed med stor fokus på kvalitet i alle facetter af arbejdet.
- Arbejdstiden ligger typisk mandag-fredag mellem kl. 07.00–15.00. Der skal påregnes aften- og weekendarbejde i mindre omfang.
Kontakt:
Ansøgning sendes til vores køkkenchef Trine Laursen kokkenchef@gourmiddag.com, husk emne "kok/cater". Ansøgningerne bliver behandlet løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om GOURMIDDAG Food ApS:
GOURMIDDAG er en cateringvirksomhed med fokus på frokoster, selskaber og events. Vi leverer frokoster i Århus og omegn og mad til arrangementer og større events i hele Danmark. Endelig leveres der mad til store og små private arrangementer. Vi er en virksomhed med sunde og realistiske ambitioner og et stærkt værdisæt og vi behandler hinanden, kunder og samarbejds- partnere ordentligt og med gensidig respekt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Gourmiddag Food ApS produktionskøkken, Sønderskovvej, 8362 Hørning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5988285