Langagerskolen søger lærere

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Vi siger farvel til to lærere, der går på pension og goddag til flere elever, derfor søger vi syv lærere pr. 1. august 2023. Der er tale om faste stillinger på 37 timer. Derudover har vi et enkelt barselsvikariat ledigt i perioden 1. august – 19. december 2023 

De faste stillinger  

- Fem lærere i indskolingen 

- To lærere i udskolingen, til den ene af stillingerne har vi brug for en matematiklærer  

Barselsvikariatet er i udskolingen (5.-7. årgang), her kunne vi ønske os en lærer med håndværk og design/sløjd/billedkunst. 

Du bedes tilkendegive, om du søger fast/barsel/begge dele og indskoling/udskoling/begge dele 

Din profil:
På Langagerskolen skal du som medarbejder have lyst til et job med faglige og personlige udfordringer i en omskiftelig hverdag. Du skal være klar til at arbejde med dine fagfaglige og didaktiske kompetencer i en autisme og ADHD specifik kontekst. Din undervisning skal være med afsæt i elevernes individuelle behov. På Langagerskolen forventer vi, at vi i fællesskab arbejder for, at alle elever kommer til Folkeskolens afgangsprøver. Vi har høje forventninger til vores elevers læring, hvorfor vi som medarbejdere også skal være villige til at arbejde med faglig og personlig udvikling i forhold til opgaveløsningen.  
 

Arbejdet på Langagerskolen indebærer, at du

  • arbejder med struktureret specialundervisning med udgangspunkt i den enkelte elev, være kreativ i din undervisning indenfor den referenceramme, der er på Langagerskolen,  
  • reflekterer over og udvikler din didaktiske tilgang i samarbejde med dine kolleger. 
  • indgår i et tæt og respektfuldt forældrearbejde  
  • må forvente en del skriftligt dokumentations- og målsætningsarbejde. 
  • er motiverende og viser nye veje for eleverne 
  • er interesseret i at tilegne dig ny viden – både gennem litteratur og kurser mv. 
  • tager aktivt del i den organisatoriske udvikling på Langagerskolen 

Vi forventer, du er velforberedt og indgår med dine kompetencer i et af skolens tværfaglige team, bestående af lærere og pædagoger.  

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til aftale mellem Lærernes Centralorganisation og KL. Stillingerne er omfattet af ny løn, og der er knyttet funktionstillæg til stillingen. 

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
 

Hvis du vil vide mere: 

Se detaljerede oplysninger om Langagerskolen på www.langagerskolen.dk  

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte viceskoleleder Lisbet Pilgaard på telefon 8628 7355. 

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning med kopi af uddannelsesbevis. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er torsdag den 1. juni 2023. Det forventes, at der afholdes samtaler onsdag den 7. juni 2023. 

Om os
Langagerskolen er en kommunal folkeskole for elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser og/eller svær ADHD samt en række tilgrænsende udviklingsforstyrrelser. For en del af eleverne kommer deres udfordringer til udtryk ved f.eks. angst, højt skolefravær eller kravundgående adfærd. 

Langagerskolen har to matrikler -en i Viby og en i Kolt. De fleste elever er indskrevet i et helhedstilbud, hvor skolefaglig undervisning og socialfaglig læring er integreret i et sammenhængende tilbud i overensstemmelse med den enkelte elevs individuelle behov. Langagerskolen har desuden et mindre antal elever, der kun modtager skoletilbud. Eleverne er opdelt i grupper på 6-7 elever, og du vil have dine primære funktioner i to elevgrupper. Eleverne modtager et individualiseret, velstruktureret helhedstilbud indeholdende faglig og social læring. Eleverne er dagligt på skolen fra kl. 8 til kl. 16 på alle hverdage.  

Langagerskolen har internt konsulentteam, hvilket betyder, at der er gode muligheder for vejledning og sparring i forhold til opgaven.  
 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Bøgeskov Høvej 10, 8260 Viby J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/langagerskolen-soger-laerere/exztt6/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836609

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet