Matematik- og naturfagslærer til inspirerende udskoling på Bakkeskolen

dato

På Bakkeskolen søger vi pr. 1. august 2025 en matematik- og naturfagslærer til udskolingen.

Er du passioneret omkring fysik/kemi, biologi og geografi — og elsker du samtidig at få tal, formler og matematiske problemstillinger til at give mening for unge mennesker? Så er du måske den nye medarbejder, vi søger.

Vi leder efter en lærer, der:

  • vil være med til at løfte naturfags- og matematikundervisningen og bringe nye idéer og undervisningsformer i spil.
  • brænder for naturfagene og formår at gøre naturvidenskaben levende og vedkommende i udskolingen.
  • kan tilrettelægge varieret og kreativ undervisning, der taler til både den praktiske, den teoretiske og den nysgerrige elev.
  • er stærk i matematik og har lyst til at jonglere med tal og formler sammen med eleverne — og formidle matematik, så det bliver både forståeligt og anvendeligt.
  • har lyst til at være en vigtig voksen for eleverne og skabe trygge relationer, der motiverer og styrker deres faglige og personlige udvikling.
  • trives i et tæt, professionelt samarbejde med kolleger og er med til at udvikle både undervisning og skolemiljø.
  • er en holdspiller, der tænker i helheder og ser værdien i fælles løsninger.
  • har lyst til at blive en del af en arbejdsplads med højt til loftet, stærke fællesskaber og mod på at udvikle sig sammen med andre.

Om os:
Bakkeskolen er en skole med fokus på faglighed, fællesskab og elevernes trivsel. Vi har engagerede medarbejdere og en elevflok, der både udfordrer og inspirerer. Vi tror på, at læring sker bedst, når fagene bliver gjort spændende, relevante og til tider lidt skæve — og hvor der er plads til både grin og faglig fordybelse i hverdagen.

Lyder det som noget for dig - så glæder vi os til at høre fra dig!

Hvem er vi?
Bakkeskolen i Hørning er en 3-4 sporet skole med 680 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse. Skolen er indtil sommeren 2027 organiseret i to afdelinger på to matrikler: Sommerbæk (indskoling) og Bakken (mellemtrin og udskoling). Afdeling Sommerbæk blev færdigbygget i august 2023, og vi skal til at påbegynde byggeriet af næste etape af vores nye skole i 2026, så du har mulighed for at være med til at udvikle vores skole i samarbejde med dine nye kolleger og ledelsen.

Vi er en skole med en dygtig og engageret medarbejderstab bestående af 16 pædagoger og 42 lærere. Vi har lyst til at udvikle os sammen og vægter det gode arbejdsklima højt.

Vi er stolte af vores meget velfungerende tværfaglige samarbejde mellem alle skolens medarbejdere, og teamsamarbejdet på årgangene vægtes højt – opgaven løses i fællesskab.

Vi er i fuld gang med at udvikle på årgangssamarbejde, hvor vi prioriterer flere lærere i undervisningen på tværs af årgangene, for at sikre bedre vilkår for alle. Derudover arbejder vi med forventningsbaseret klasseledelse på alle årgange.

Dine kommende kolleger siger selv, at de har et fantastisk sammenhold og er gode til at lave sociale arrangementer, med bred opbakning.

Vi tilbyder:
Et spændende og udviklende job. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist onsdag den 4. juni.

Samtaler finder sted mandag den 16. juni fra kl. 14.00.

Der indhentes udvidet straffeattest.

Du er velkommen til at ringe til pæd. leder i udskolingen, Susanne Seliger på telefon 29 67 83 07 for yderligere oplysninger.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Bakkeskolen Hus 3, Skolevej, 8362 Hørning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/632d09cf-4e1a-44fa-a9c6-6e897d485002

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet