Order Handler

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

VKCONSULTING søger Order Handler med teknisk flair til GEA Liquid Technologies A/S i Skanderborg

 

Kan du få alle ender til at nå sammen og sikre kunderne den bedste service? Så har du nu muligheden for at blive en del af teamet hos GEA Liquid Technologies A/S.

 

Jobbet: 

GEA er en af verdens førende leverandører indenfor procesteknologi, og er leveringsdygtig i anlæg og proceslinjer til fødevare- og bryggeribranchen samt til landbrug og til den farmaceutiske og kemiske industri. GEA’s danske salgs- og serviceorganisation har hovedkontor i Skanderborg, ligesom lokationen desuden også projekterer og leverer procesløsninger til fremstilling af flydende produkter. 

 

Du bliver en del af en international koncern med fokus på højteknologiske løsninger og udstyr. Som Order Handler håndterer du reservedelsordrer og supporterer kunderne. Du bliver en del af Service Support-teamet og dermed GEA’s ansigt udadtil som bindeled mellem slutkunder, GEA fabrikkerne samt 3. parts leverandører. 

Dine primære opgaver:

 

  • Modtage og behandle reservedelsordrer pr. e-mail, CRM eller telefon
  • Håndtere kundeordrer i ERP-system SAP S4/HANA
  • Oprettelse af varenumre 
  • Opfølgning på leverancer 
  • Håndtere og registrere reklamationer ved fejlleverancer 
  • Yde god kundeservice som GEA Ambassadør
  • Evt. back office support til salgsorganisationen 

 

Vi forventer:

Vi ser gerne, at du er kontor- eller shippinguddannet, og har erfaring med ordrebehandling, gerne fra en større, international, teknisk funderet virksomhed. Du er med fordel nysgerrig på teknik eller har måske ovenikøbet en teknisk baggrund, men vil selvfølgelig blive lært grundigt op i jobbet af dine kolleger i teamet. 

Vi forventer, at du har flair for it og kendskab til et eller flere ERP-systemer, gerne SAP, som er det daglige arbejdsredskab. Du er en stærk kommunikator på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.

 

Din profil:

Du er serviceminded til fingerspidserne og garant for, at GEA’s kunder altid får en venlig og professionel oplevelse. Du trives i et travlt miljø og lader dig ikke slå ud, hvis der er behov for at omprioritere i opgaverne. Du holder mange bolde i luften samtidig med at du handler proaktivt og resultatorienteret på dine opgaver. Desuden arbejder du struktureret, er omhyggelig og detaljeorienteret. Du har let til smil, et godt humør og ser værdien i at være en del af et kompetent team, hvor alle bidrager til et fælles godt resultat. 

 

Vi tilbyder:
En spændende og bred stilling med mulighed for forskelligartede opgaver. Du bliver en del af en international virksomhed og et engageret team, der arbejder på tværs af flere lande. Din base bliver på GEA Liquid Technologies A/S’ kontor i Skanderborg. Du vil få gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt i et miljø med stor specialistviden. GEA er en vidensvirksomhed præget af faglig stolthed og kendetegnet ved at have højt til loftet og store ambitioner matchet ad vedvarende gode resultater.
 

Du tilbydes en projektstilling på 9-12 mdr. med mulighed for forlængelse og evt. fastansættelse, afhængig af projekts udfald. Der tilbydes løn efter kvalifikationer, pension, fritvalg samt sundhedssikring og fleksible mødetider. Tiltrædelse ønskes senest medio august.

 

Om virksomheden 

GEA er en af verdens største leverandører til fødevare- og drikkevareindustrien samt en lang række procesindustrier. GEA Danmark er en del af GEA Group, der er en af de første børsnoterede industrivirksomheder i Tyskland. GEA beskæftiger mere end 18.000 medarbejdere verden over og er til stede i over 50 lande. I Danmark er GEA repræsenteret i Søborg, Svendborg, Skanderborg og Slagelse med ca. 1.000 ansatte i alt.

Læs mere om virksomheden på www.gea.com

Ansøgning 

VKCONSULTING er ansvarlig for rekrutteringsprocessen. Kan du se dig selv i stillingen som Order Handler, hører vi gerne fra dig snarest muligt. Send venligst en ansøgning og dit CV via ansøgningslinket: https://app.elvium.com/da/positions/22373/job_posting

Vi holder løbende samtaler, hvorfor vi opfordrer dig til at søge med det samme. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Line Askær på tlf. 70152010 alle hverdage. 

 

Bemærk, alle ansøgninger behandles fortroligt og med stor diskretion. Med henvisning til reglerne omkring GDPR modtages ansøgninger kun via linket i stillingsannoncen. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os. Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er dermed ikke et udtryk for genopslag, men blot en automatisk fornyelse af annoncen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

VKCONSULTING , Lerchesgade 31, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://app.elvium.com/da/positions/22373/c/applications/new?referer_host=www.jobnet.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874879

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet