Vil du gøre en reel forskel for børn med særlige behov og være en del af et stærkt, hjertevarmt og fagligt engageret team?
Så er du måske vores nye kollega i Galaksen - et specialpædagogisk tilbud med høj faglighed og fokus på nærvær, udvikling og trivsel for børn med betydelig og varig fysisk og/eller psykisk nedsat funktion 0-6 år.
Om Galaksen
Specialdagtilbud Galaksen er et §82- og §83-tilbud under barnets lov, for børn, der har brug for en ekstraordinær specialpædagogisk indsats for at trives, lære og udvikle sig.
Vi arbejder i små basisgrupper på tværs af alder og udviklingsniveau. I hver gruppe er der tilknyttet 2-4 pædagoger og/eller medhjælpere. I huset har vi også en pædagogstuderende samt en daglig leder. Vi arbejder dagligt både selvstændigt, i mindre teams og på tværs af hele Galaksen.
Vores pædagogiske tilgang
Vi arbejder ud fra en ressourceorienteret og anerkendende tilgang, hvor struktur, forudsigelighed og relationel tryghed danner rammen for børnenes læring, trivsel og udvikling.
Hvert barn har en individuel handleplan, der løbende tilpasses i tæt samarbejde med barnets forældre og tværfaglige samarbejdspartnere som psykolog, logopæd, fysioterapeut og ergoterapeut.
Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt læringsmiljø, hvor vi:
- Møder og anerkender hvert barn med respekt.
- Skaber trygge, håndterbare og meningsfulde fællesskaber for det enkelte barn.
- Giver børnene tid, ro og nærvær til udvikling og læring.
- Arbejder systematisk med metoder, dokumentation og refleksion.
- Anvender relevante specialpædagogiske redskaber, der understøtter barnets udvikling.
Vi tilbyder dig
- Et fagligt ambitiøst miljø, hvor engagement og kvalitet går hånd i hånd.
- Et stærkt tværfagligt samarbejde, hvor du får mulighed for at udvikle dig og bringe din faglighed i spil.
- En kultur præget af åbenhed, sparring og supervision.
- En arbejdsplads med fokus på psykologisk tryghed, hvor samarbejde og gensidig respekt er i centrum.
- Løbende mulighed for faglig relevant udvikling gennem kurser og uddannelser.
- Et dagtilbud, der arbejder aktivt med KVALid – kvalitet i dagtilbud.
Din profil
Vi søger en uddannet pædagog, der:
- Har erfaring med det specialpædagogiske område, og gerne indenfor alderen 0-6 år.
- Ser høj faglighed og opdateret viden omkring området som et grundlæggende fundament for arbejdet.
- Arbejder intentionelt, reflekteret og struktureret med fokus på børns trivsel, udvikling og læring – og samtidig kan tænke kreativt.
- Er refleksiv omkring egen praksis og ser kollegial sparring, supervision og samarbejde som en naturlig del af det daglige arbejde.
- Er psykisk og fysisk robust, omsorgsfuld og initiativrig, og kan bevare roen og overblikket i pressede situationer.
- Ser sig selv som ansvarlig for kvaliteten i samspillet med både børn og forældre.
- Har gode formidlingsevner – både mundtligt og skriftligt – og besidder grundlæggende tekniske færdigheder, der gør det naturligt at arbejde med dokumentation.
- Trives med at være aktiv sammen med børnene – både i leg på gulvet og udenfor i bevægelse.
- Kan arbejde i tidsrummet mandag-fredag 6.30–17.00 og deltage i ca. 8 aftenmøder årligt, samt en pædagogisk lørdag.
Om Hørning Dagtilbud
Galaksen er en del af Hørning Dagtilbud, der består af syv børnehuse placeret i Hørning mellem Aarhus og Skanderborg - med gode transportmuligheder.
Vi deler en fælles vision:
”Vi bygger broer mellem børnenes livsfaser og skaber stjernestunder, der giver alle børn lys i øjnene.”
Vores værdier – Engagement, Samarbejde, Nytænkning og Nærvær – er ikke bare ord, men leveregler i vores hverdag.
Praktisk
- Stillingen: 37 timer pr. uge.
- Tiltrædelse: 1. januar 2026 eller snarest derefter.
- Ansøgningsfrist: 21. november 2025, kl. 12.00.
- Samtaler: Afholdes onsdag den 26. november 2025.
- Hjemmeside: Fakta om Specialdagtilbud Galaksen | Hørning Dagtilbud
Åbent hus
Kom og besøg os til åbent hus den 18. november 2025 fra klokken 16-17, hvor vi glæder os til at vise dig, rundt i Galaksen, og fortælle om vores specialpædagogiske tilgange, hverdag og værdier.
Tilmelding: Senest mandag den 17. november 2025 inden kl. 12.00 – sms eller opkald til daglig leder Anette Fryd på telefon 30 69 48 02.
Ønsker du at vide mere
om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte daglig leder Anette Fryd telefon 30 69 48 02 eller på mail anette.fryd@skanderborg.dk
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Vi sikrer naturligvis fuld fortrolighed i ansøgnings- og ansættelsesprocessen.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Specialdagtilbud Galaksen, Toftevej, 8362 Hørning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/af29f162-8ced-4104-a69f-8d73a7d7d631