BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Søvang er for vildt et sted at være, både for dig der har erfaring og dig der måske er ny uddannet. Hos os er der højt til himlen – det kan være svært at gynge helt op til skyerne – men vi forsøger gerne. Vi er stolte af vores fag, vi arbejder altid på at være rummelige i alle henseender, det er vores styrke og kultur. Vi finder på skøre tiltag og har altid børn personale og forældre med, sammen skaber vi et godt børneliv. Ønsker du at være en del af en fantastisk arbejdsplads hvor det skal være sjovt og udviklende at være- så skal du læse videre…
Vi er en integreret selvejende institution med 66 børnehave børn, fordelt på 3 stuer. En vuggestue der ligger for sig selv på toppen af vores skønne udearealer med 15 vuggestuebørn. Vi ligger lige i et smørhul hvor vi er omkranset af smuk natur med skov og sø – kun et stenkast fra vores placering. Vi går meget op i, at vores udenoms arealer indbyder til aktiv og motorisk udfordrende læringsmiljøer, vi har masser af store klatretræer, bålsteder og kælkebakke. Vi elsker at bygge huler, og fordybe os i det vi finder eller slæber med hjem fra vores tur i skoven eller ved søen. Vi elsker kreativitet og skøre ideer. Vi og børnene er med på den værste, men vi elsker også at lave perler tegne og lege med legetøj.
Vi har nogle fantastiske børn og forældre i vores institution, vi går op i at holde fællesarrangementer for ansatte og forældre, afholde arbejdsdage og tager os tid til at tale med hinanden i det daglige. Vi har ansat en madmor, der sørger for lækker mad hele dagen lang, så børnene og vi er fyldt med god energi til leg.
Hvad forventer vi af dig?
- Faglighed. Vi forventer du brænder for dit fag, og har hjertet med så vi sammen kan skabe det gode børneliv. Du bidrager ind i den pædagogiske praksis med den erfaring du har, du er nærværende i relationen med børn, forældre og kolleger.
- Lyst til udvikling. Vi bestræber os på kontinuerligt at udvikle os sammen og hver for sig, så vi bedst muligt kan løfte i flok. Trivsel og kultur er vores DNA.
- Engagement. Vi forventer at du kan gå ind i, og udvikle de aktiviteter der foregår. Vi er altid åbne for nye ideer og skøre tiltag. Du skal selvfølgelig kunne agere i øjenhøjde og være nærværende, både med børn, voksne og forældre.
- Loyalitet. Personalet i Søvang er en lille familie, og vi er mange der har været ansat i mange år. At opbygge og pleje den gode kultur kræver, at vi har tillid til hinanden, at alle har medbestemmelse og vi tror på styrken i med ledelse. Vi forventer at du kan forene dig med disse ting.
Hvad kan vi tilbyde dig?
- 35 timers fast stilling i en fantastisk institution, fysisk og kollegialt
- Blive en del af et hus, hvor med ledelse og udvikling er essentielt
- Højt til både loft og himmel, og kompetent og engageret forældrebestyrelse
- Fantastiske børn kolleger og forældre
- Blive en del af vores hus hvor vi er stolte, og dygtige til vores fag.
Interesseret?
- Kom gerne på besøg inden du sender en ansøgning der blandt andet indeholder disse fire dele:
- Hvad fangede din opmærksomhed ved vores opslag?
- Hvordan ser du din faglighed og erfaring som et match til det vi søger?
- Beskriv sidst du oplevede en specifik succes i dit arbejde/studieliv
- Hvilke ting sætter du pris på i dit arbejdsliv?
Frist
Mandag den 11. september 2023.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.
Flere oplysninger
Læs mere om os på Børnehuset Søvangs hjemmeside eller kontakt os på telefon 87 94 24 30 hvis du er interesseret i at aflægge os et besøg.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skanderborg Kommune, Søvejen 4, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1524&ERId=84245
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890955