Pædagog til vuggestue

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Til vores fantastiske vuggestue i Virring søger vi pr. 1.august en pædagog 37 timer om ugen.

I Bakkehuset, som er et dagtilbud under Landsbyordningen Virring, søger vi pr. 1. august 2023 en ny kollega til vores vuggestue.

I vores dagtilbud bliver du en del af et team med 14 dygtige kollegaer, som hjælpes ad med at give vores 66 dejlige børnehavebørn og 17 skønne vuggestuebørn de bedste betingelser for at vokse og gro som individer og i et fællesskab med alle os andre, og der udover nyder vi godt af en stor opbakning fra vores forældrekreds.

Bakkehuset er kendetegnet ved en høj faglig kvalitet i hverdagsrutiner, aktiviteter, samtaler og samspil med børn og forældre. Vi forventer af dig, at du deler vores faglige ambitioner og vil arbejde for at sikre den fortsatte udvikling af kvaliteten i dagtilbuddet.

Hos os er det alfa omega, at du i samspillet med et barn, en børnegruppe, forælder eller en kollega er nysgerrig efter at forstå den andens positive intentioner.
Det er derfor vigtigt, at du tør kigge indad og undre dig alene og sammen med os andre, både når noget går godt, og når noget går anderledes end forventet.

Personalegruppen har for nylig taget hul på en fælles udviklingsproces, hvor vi i dag hviler på et godt og solidt fundament, som vi ønsker at bevare, samtidig med at vi fortsat gerne vil udvikle os fagligt og kollegialt. Vi betragter det som en væsentlig styrke, at vi er en blandet personalegruppe, hvor nogle har været i huset længe, mens andre er kommet til for ganske nylig. Det er et åbent og anerkendende miljø, som du bliver en del af, og du vil få mulighed for også at sætte dit præg på, hvor vi skal hen. I den sammenhæng forventer vi selvfølgelig, at du har lyst til at blive en aktiv del af udviklingsprocessen.

I Landsbyordningen i Virring samarbejder vi med de to øvrige dagtilbud og skole/SFO omkring de ting, der giver mening. Vi indleder bl.a. til efteråret et sprog udviklingsforløb, hvor alt personale over de næste tre år gennem ekstern undervisning og aktionslæring i egne huse/grupper tilegner sig ny og brugbar viden om børns sproglige udvikling i 0-6 års alderen.

Forventninger til dig

  • Du har en relevant pædagogisk uddannelse
  • Du er nærværende og positiv i samspil med børn, forældre og kollegaer
  • Du vil samarbejdet og byder ind med din faglige viden og ideer i relationen til børn, forældre og kollegaer
  • Du arbejder ud fra at forstå børn og kollegaers positive intentioner og formår at handle på disse
  • Du har lyst til at reflektere over og til at blive klogere på din egen praksis i samspil med os andre

Vi tilbyder
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • stor indflydelse på egen arbejdsdag og frihed under ansvar
  • positive og dygtige kollegaer – der gerne deler viden og er lydhøre overfor andres ideer og viden
Er det dig, som vi søger og kan du se dig selv blive en del af en vores hus og hverdag? Så skynd dig at sende os en ansøgning, hvor du skriver lidt om din motivation for netop at skulle arbejde med børn i vuggestue alderen, og hvad du særligt kan bidrage med i forhold til denne aldersgruppe – i forhold til børn, forældre og kollegaer.

Yderligere oplysninger
Har du lyst til at komme på besøg hos os inden du søger, så skal du være meget velkommen til at kontakte daglig leder Anne Rosenmeyer – telefonnummer 23 28 95 28 for at aftale nærmere.

Ansøgningsfrist
er mandag den 26. juni 2023, men kvalificerede kandidater kaldes løbende ind til samtale.

Ansøgningen sendes elektronisk, og der gives afslag via e-mail, når stillingen er besat

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skanderborg Kommune, Gadebakken 5 F, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1524&ERId=82173

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5844452

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet