Pædagogmedhjælper til Børnehuset Dyrehaven

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Medhjælperstilling på 37 timer til Børnehuset Dyrehaven – en del af Dagtilbud Skanderborg by.

Kunne du tænke dig et arbejde, hvor du er en aktiv del af børns leg og fantasiverden, og er du et legende menneske, der kan lide at være aktiv og bruge kroppen, så kunne en medhjælperstilling i Dagtilbud Skanderborg by måske lige være noget for dig

Vi kan tilbyde dig en fast medhjælperstilling på 37 timer pr. 1. august eller snarest derefter i et af vores 6 huse.

Vi har i dagtilbuddet fokus på det hele barn, både det motoriske, sproglige, sociale, følelserne, vennerne, inde liv og udeliv. Derfor vægter vi en kollegagruppe, der er alsidig med forskellige kompetencer. Som medhjælper i Dagtilbuddet vil du komme helt tæt på børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse. Du vil i samarbejdet med dine kollegaer være medvirkende til at skabe en god hverdag for børnene. Som medhjælper er du medansvarlig, og pædagogerne er ansvarlige for børnegruppen. Begge faggrupper giver og modtager faglig sparring og feedback for at skabe de bedste rammer for børnene, så det er vigtigt, at du har gjort dig nogle tanker om din rolle som voksen blandt børn i alderen 0-5 år.

Dagtilbud Skanderborg by består af 6 huse, hvor der i alle huse arbejdes bevidst med at vedligeholde et godt samarbejde, et lavt sygefravær og en god kvalitet i hverdagen. Der er gode muligheder for at få faglig inspiration og deltage i kurser. Der bliver også løbende uddannet nye medarbejdere i NEST. Tankerne i NEST danner grundlag for den pædagogik der udføres i alle husene. NEST er engelsk og betyder ”Rede”. Grundtankerne i NEST er:

  • Alle børn har krav på god pædagogik
  • Børn er mere ens end forskellige
  • Børn gør det bedste de kan – lykkes de ikke er det de voksne der skal gøre noget andet

Med dette grundlag bestræber vi os på, at leve op til Dagtilbuddets visionen som er ”at skabe et sted du ville vælge hvis du var barn”.

I dagtilbuddet afholdes der hvert år en sommerfest og en julefrokost for alle medarbejdere. Derudover afholdes der indimellem sociale arrangementer som f.eks. en gå tur rundt om Skanderborg sø eller en kulturel oplevelse for at styrke fællesskabet.

Måske du nu sidder og tænker det lige er dine kompetencer, der kunne tilføje Dagtilbuddet noget ekstra? Så send os en ansøgning

Sender du en ansøgning skal den være vedhæftet uddannelsespapir og sendes elektronisk.

Ansøgningsfrist
23. juni 2023.

Du sender ansøgningen – Vi kontakter dig for et besøg.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skanderborg Kommune, Dyrehaven 12, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1524&ERId=82564

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5851443

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet