Pædagogmedhjælpere søges til specialskole i Aarhus Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

STENSAGERSKOLEN – Aarhus kommune

 

 Pædagogmedhjælpere søges til specialskole i Aarhus Kommune

 

Vil du være med til at skabe et godt fundament og gode rammer for børnenes læring og trivsel på en specialskole med en kultur præget af mangfoldighed og undervisningsdifferentiering? Stensagerskolen søger et antal pædagogmedhjælpere med start august 2023.

KORT OM SKOLEN
Stensagerskolen er en højt specialiseret skole for en bred gruppe af børn og unge med svære fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser. Vi har læring i fokus og underviser børn fra børnehaveklasse til og med tiende skoleår. Vi har pt 255 elever i dette skoleår og er ca. 240 ansatte. 

Børnene/de unge har vanskeligheder og vidtgående forstyrrelser med et eller flere af følgende områder: opmærksomhed, kommunikation, motorik eller perception. Alle vanskeligheder har en karakter, der kræver en særlig hensyntagende specialundervisning. Undervisningen bygger på struktur, forudsigelighed, anerkendelse og tæt guidning. 

Skolefritidsordningen er til og med 7.klasse og er integreret med skolen i et helhedspræget tilbud. Pædagogmedhjælpere understøtter den daglige undervisning og hjælper med al praktisk samt varetager timer i SFO efter skoletid og på skolefridage.

Det faglige miljø er mangfoldigt, meget specialiseret og med højt fagligt engagement. Vi har ansat lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, talepædagoger, fysioterapeuter, musikterapeut, it-vejledere, læsevejleder og teknisk administrativt personale. Vi har et bredt tværfagligt samarbejde og tilbud om intern kursusvirksomhed.

Vi forventer at ansøgere er gode til at samarbejde, og er i stand til at indgå i et tæt samspil med lærere og pædagoger i teamet.  

For pædagogmedhjælperstillingerne er arbejdstiden mellem 6.30 – 17 med de fleste af timerne placeret mellem 8 – 16. De ledige stillinger er ikke med samme ugentlige timetal, men vil være omkring 30 løntimer.

For nærmere oplysninger besøg vores hjemmeside www.stensagerskolen.dk

Løn efter gældende overenskomst, bestående af grundløn + evt. kvalifikationsløn + evt. funktionsløn. 

 

Ansøgningsfristen er mandag den 24.7.23.
Der afholdes samtaler tirsdag den 01.08.23 og onsdag den 02.08.23.

Bemærk at samtaler vil blive afholdt på Janesvej 2, 8220 Brabrand 

Ansøgning
Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på ”Søg job” nedenfor for at udfylde og sende ansøgning med relevante bilag samt billede. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering per e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Alle ansøgninger behandles fortroligt. I henhold til Århus kommunes gældende regler indhenter vi straffe- og børneattester.


  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Stensagervej 11, 8260 Viby J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/paedagogmedhjaelpere-soges-til-specialskole-i-aarhus-kommune/hgrjy7/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873885

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet