Passioneret lærer til mellemtrinnet søges til Bakkeskolen i Hørning

dato

Bliv en del af Bakkeskolen – Vi søger en passioneret og professionel lærer til mellemtrinnet med dansk og musik (engelsk/H&D er et plus)
Har du desuden erfaring med læsevejledning vil det være meget interessant.

Vi søger
En lærer, der som udgangspunkt kan undervise i flere af de ovennævnte fag. Særligt dansk og musik er vigtigt. Du vil have stor mulighed for at byde ind med dine interesser og kompetencer i det daglige. Stillingen er fuldtid med mulighed for deltid.

Vores forventninger til dig er, at du

  • brænder for børns trivsel, læring og udvikling – og du tror på, at alle børn gør, det bedste de kan, i de situationer vi sætter dem i.
  • er nærværende og tillidsskabende og kan opbygge stærke relationer til børnene
  • har undervisningserfaring, brænder for dine fag og kan gennem en varieret og alsidig undervisning motivere alle børn
  • kan indgå i et professionelt læringsfællesskab med dine kolleger og med ledelsen
  • ser værdien i at have et tillidsskabende samarbejde med forældre, så vi sammen skaber de bedste muligheder for - barnet og klassekulturen
  • vægter samarbejdet og kan se hele skolens perspektiv

Kan du nikke ja til ovenstående – så er det dig, vi søger.

Hvem er vi?
Bakkeskolen i Hørning er en 3 sporet skole med 680 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse. Skolen er indtil sommeren 2027 organiseret i to afdelinger på to matrikler: Sommerbæk (indskoling) og Bakken (mellemtrin og udskoling). Afdeling Sommerbæk blev færdigbygget i august 2023, og vi skal til at påbegynde byggeriet af næste etape af vores nye skole netop nu, og den skulle gerne stå færdig i sommeren 2027.
Vi er en skole med en dygtig og engageret medarbejderstab bestående af 16 pædagoger og 42 lærere. Vi har lyst til at udvikle os sammen og vægter det gode arbejdsklima højt.
Vi er stolte af vores meget velfungerende tværfaglige samarbejde mellem alle skolens medarbejdere, og teamsamarbejdet på årgangene vægtes højt – opgaven løses i fællesskab.

Vi er i fuld gang med at udvikle på årgangssamarbejde, hvor vi prioriterer flere lærere i undervisningen på tværs af årgangene, for at sikre bedre vilkår for alle. Derudover arbejder vi med forventningsbaseret klasseledelse på alle årgange.
Dine kommende kolleger siger selv, at de har et fantastisk sammenhold og er gode til at lave sociale arrangementer, med bred opbakning.
Se mere om os på Bakkeskolens hjemmeside.

Vi tilbyder
Et spændende og udviklende job.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Der indhentes udvidet straffeattest.

Du er velkommen til at ringe til leder for mellemtrinnet Sisse Olsson på telefon 28 89 76 30 for yderligere oplysninger.

Ansøgning bilagt relevante eksamensbeviser og evt. udtalelser sendes via linket 'Søg stillingen'.

Ansøgningsfrist
25. januar kl. 23.59 og samtaler finder sted allerede den 27. januar fra kl. 15.00.
Løbende samtaler vil kunne finde sted i perioden.

Ansættelse er snarest mulig - dog senest 1. marts 2026

Skolen ligger 12 min. med tog fra Århus og 8 min fra Skanderborg. Toget stopper lige ud for skolen. Derudover kører bus 200 lige til døren.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Bakkeskolen Hus 2, Skolevej, 8362 Hørning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/0040e288-2414-4c3d-8797-0c176eb0e62a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet