Product Manager, Standard Styringer & Instrumentering

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du stærke kompetencer inden for instrumentering og el-styringer? Har du erfaring med procesanlæg og er god til at omsætte teknologi og kundebehov til forretningsmuligheder? Hos Silhorko-Eurowater A/S søger vi en Product Manager, der vil blive en del af en international virksomhed i vækst og være med til at sikre optimal udvikling og vedligeholdelse af standard styringer og instrumentering til vores vandbehandlingsanlæg

Som en af de førende produktionsvirksomheder inden for vandbehandling, udvikler, sælger og servicerer Silhorko-Eurowater bæredygtige vandbehandlingsløsninger i det meste af Europa. Vi leverer komplette løsninger, som bruges til fremstilling af drikkevand og vand til industriel anvendelse.

Din rolle

In rollen som Product Manager vil du få ansvar for udvikling og vedligeholdelse af styringer og instrumentering til vores standard produkter. Du vil her skulle sætte rammen for vores standard styringer og sikre at den rette viden på området er opdateret og tilgængeligt for både medarbejdere og eksterne stakeholders. Du vil desuden skulle lede produktudviklingsprojekter og være med til at klarlægge salgsstrategien for vores standard styringer.

Som Product Manager vil du også skulle hjælpe med træningssessioner og relevante konferencer, messer, kundemøder og være den tekniske ansvarlige for en eller flere af vores leverandører. Dermed vil du få en central rolle i at sikre at vores standard produkter altid er af høj kvalitet og konkurrencedygtige.

Du vil blive tilknyttet vores Electrical Engineering afdeling, hvor du kommer til at arbejde sammen med 8 kompetente kollegaer. Dette giver mulighed for daglig og relevant faglig sparring med kollegaer, der beskæftiger sig med implementering af el-styringer og automationsløsninger til vores solgte anlæg. Men du vil også skulle samarbejde tæt på tværs af afdelinger og til tider supportere i forbindelse med fejlfinding og håndtering kundereklamationer.

Primære opgaver

  • Definere scope produktprogram for vores standard styringer
  • Lave dokumentation for dimensionering, salgs, installationer, idriftsættelse, drift og service
  • Sikre opdateret dokumenter i interne håndbøger
  • Vedligeholdelse af produkthistorik
  • Lede produktudviklingsprojekter – oprette og implementere dokumentation i henhold til prislister, dimensioneringsvejledninger, manualer, og træningsmateriale
  • Holde dig opdateret på salgsudviklingen på baggrund at statistikker, samt indhente informationer og markedsudvikling og konkurrenter
  • Deltage i udvikling af salgsstrategi for standard produkter
  • Komme med forslag til forbedringer og aktiviteter, der kan være med til at forøge salget
  • Supportere og rådgive salgs- og serviceorganisationen ift. standard styringer og instrumenter

Hvem er du?

Du er uddannet maskinmester, automationsingeniør eller har en lignende baggrund, der har givet dig solide tekniske kompetencer inden for el-teknik, instrumentering og automation. Du har erfaring med maskin- og procesanlæg. Ideelt har du et godt kendskab til vandbehandling, men vi hjælper dig også gerne til at opnå den rette viden på området.

Udover den stærke tekniske forståelse, ser vi gerne, at du er analytisk og rummer en god forretningsforståelse. Du er proaktiv og formår dermed at kunne omsætte produkt- og markedsmuligheder til strategi og lede produktudviklingsprojekter. For at lykkedes i rollen er det også væsentligt, at du god til at opbygge relationer og kommunikere på tværs af organisationen og med diverse stakeholders.

Vi er en international virksomhed, og mange af dine kollegaer befinder sig i andre lande, og derfor er det nødvendigt, at du kan begå dig både dansk og ngelsk, skriftligt og mundtligt.

Om Silhorko-Eurowater

Silhorko-Eurowater er en virksomhed under vækst og forandring. Vi blev i 2020 opkøbt af Grundfos, som pionerer indenfor løsninger, der kan afhjælpe verdens vand- og klimaudfordringer. Hos Silhorko-Eurowater har vi fremstillet driftssikre vandbehandlingsanlæg siden 1936, som bygger på et kvalitetsprincip om lang levetid og minimalt behov for vedligeholdelse. Silhorko-Eurowater beskæftiger i dag mere end 500 medarbejdere fordelt på 23 salgs- og servicekontorer i 14 lande.

Vi tilbyder

Du vil dermed få en stilling i en virksomhed med mange års erfaring og teknisk know-how, og ikke mindst en hverdag med mange udfordrende og afvekslende opgaver, hvor du får mulighed for at være med til at gøre en forskel for fremtidens vandbehandling.

Din daglig vil være på vores hovedkontor i Stilling i Skanderborg. Hos Silhorko-Eurowater vægter vi fleksibilitet, og tilbyder derfor også mulighed for at arbejde hjemme et par dage om ugen.

Du vil blive omfattet af sundhedsforsikring og få mulighed for at tage del i vores frokostordning. Derudover har vi en aktiv personaleforening, som flere gange årligt arrangerer diverse sociale arrangementer, der bidrager til et sammenhold på tværs af organisationen.

Stillingen er fuldtid og lønnen aftales på baggrund af dine kvalifikationer.

Vil du være en del af Silhorko-Eurowater?

Søg stillingen direkte via vores hjemmeside.

Ansøgninger gennemgås snarest muligt efter ansøgningsfristen.

For yderligere spørgsmål omkring stillingen eller Silhorko-Eurowater som arbejdsplads, kontakt Ulrik Dremstrup Hansen, Head of Engineering på mail uha.dk@eurowater.com efter uge 30.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Silhorko-Eurowater A/S, Århusvej 79, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://silhorkoeurowateras.hr-on.com/show-job/156089?linkref=122538&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5876529

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet