SFO-pædagoger til Bakkeskolen søges: Skab det bedste fritidstilbud i et udviklende læringsmiljø

dato

Bakkeskolen åbner verden for børn og unge, så de kan åbne sig for verden

Bakkeskolen søger to SFO- pædagoger, der sammen med os vil være med til at skabe det bedste fritidstilbud i vores SFO på afdeling Sommerbæk snarest muligt eller med start 1. august 2025.

Vi søger to SFO- og klassepædagoger på deltid eller fuld tid, der brænder for deres fag og kan se sig selv i et aktivt miljø, hvor der er fokus på at skabe det bedste SFO- tilbud for vores indskoling på afdeling Sommerbæk.

Vi søger medarbejdere, der vil bidrage til vores fællesskab, og som har interesse i børn i alderen 6 -10 år, som er dygtige til relationsarbejde i børnegruppen og samarbejde med forældrene - også når det er svært. Vi søger autentiske personer, der både kan honorere og stille krav i arbejdet. Du skal have lyst til at være en aktiv medspiller i et sundt og udviklende læringsmiljø – både i egen faggruppe og i det tværfaglige samarbejde i indskolingen. Du skal kunne arbejde selvstændigt og drive med opgaver selv, og så skal du have lyst til at være en del af et forpligtende kollegialt fællesskab. Det er vigtigt, at du lige som os, tror på, at børnene altid gør det bedste de kan. Har du kompetencer inden for musik- måske instrumentkendskab, dans, drama eller udeliv og madlavning vil det være et plus. Vi er nemlig i gang med flere udviklingsprojekter inden for bl.a. musik og udeliv på vores nye skole.

Din arbejdstid ligger i hverdagene inden for tidsrummet 6.30-17.00. Derudover vil der være mødevirksomhed i forhold til det tværfaglige samarbejde for hele indskolingen i tidsrummet 16.10-18.00 ca. en gang om måneden.

Hvem er vi?
Bakkeskolen i Hørning er en 3- 4 sporet skole med 680 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse. Skolen er organiseret i to afdelinger på to matrikler Sommerbæk og Bakken, og også i 3 afdelinger. Vi er en skole med en faglig dygtig medarbejderstab bestående af 16 pædagoger og 42 lærere. Vi er udviklingsorienterede og vægter det gode arbejdsklima højt. Vi er stolte af vores meget velfungerende tværfaglige samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen.

Vi er i gang med at bygge en ny skole, hvor afdeling Sommerbæk - der indeholder indskolingen - blev færdig i august 2023. Dette skoleår er vi fortsat i gang med at udvikle undervisning og fritidsdelen i SFO i vores nye rammer. Det betyder bl.a., at vi har etableret en ny 3-delt skemaflade, som er organiseret som ”hjemme, ude, hjemme”. Børnene begynder dagen i egen stamklasse, og derefter er der årgangsundervisning, som nogle gange er organiseret på tværs af årgangen midt på skoledagen, og til sidst at slutter de dagen af i egen stamklasse. Læs mere på Bakkeskolens hjemmeside.

At være klassepædagog på Bakkeskolen indebærer både timer i undervisning i form af klassepædagog-timer og udeskole, og timer i den frie tid i SFO. Vi er en funktionsopdelt SFO, der hver dag arbejder for at skabe det bedste fritidstilbud til børnene. Vi serverer mad sammen med børnene om eftermiddagen og hver dag har vi flere kreative værksteder, aktiviteter i hal, på vores udeområder og i musiklokalet.

Yderligere oplsyninger
Du er velkommen til at ringe til viceskoleleder Henrikke Undall på telefon 21 27 06 61 for yderligere oplysninger.

Ansøgning bilagt relevante eksamensbeviser og evt. udtalelser sendes via linket 'Søg stillingen'.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
Tirsdag den 27. maj og samtaler finder stede den 2. juni fra kl. 15.00.
Løbende samtaler vil kunne finde sted i perioden.

Skolen ligger 12 min. med tog fra Århus og 8 min fra Skanderborg.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sommerbæk SFO, Borgbjergvej, 8362 Hørning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/eae5edd5-14cd-464f-9e6a-9cbec81ab89a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet