Slagter til weekendhold ved Hørkram i Hørning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du uddannet slagter og har du erfaring med udskæring og finpudsning af kød? Er du klar til at blive en del af en helt ny og topmoderne kødopskæring? Og du starte med det samme? Så er det dig, vi søger!

Om jobbet
Hørkram Foodservice har i januar 2020 åbnet sin egen 3.000 kvadratmeter store topmoderne kødopskæring i Hørning, som tilbyder Hørkrams kunder præcis levering af kvalitetskød og -pålæg. Du vil blive en del af en afdeling, som med kort varsel skal kunne sikre en høj kvalitet til vores kunder.

Du bliver en del af et af branchens bedste teams, hvor især hygiejne- og fødevaresikkerhed er højt prioriteret. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • udskæring
  • tilskæring og finpudsning af kød
  • fremstilling af hakkekød og produktion af bøffer til burgere
  • saltning og marinering af kød.
Dertil vil opgaverne indbefatte emballering, pakning og mærkning.

Kvalifikationer
Der er flere indgangsvinkler til stillingen, og du kan fx være uddannet gourmetslagter eller detailslagter. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling. Truckcertifikat vil være en fordel, men ikke et krav.

Som person er du positiv og god til at samarbejde. Du trives med et højt tempo i et dynamisk miljø, men også med rutineprægede opgaver. Det er vigtigt, at du er omstillingsparat og fleksibel. Dertil er du kvalitetsbevidst og effektiv, og du sætter en ære i at levere en opgave inden for den fastsatte deadline.

Arbejdstid og -sted
Vi søger slagtere til weekendhold.
Fredag kl. 20.00-08.00 og søndag kl. 04.00-17.00. Opstart vil være hurtigst muligt.

Hørkram Foodservice A/S, Torshøjvej 59, 8362 Hørning.

Vi tilbyder
En stilling i et topmoderne anlæg i en flad organisation, hvor du vil få en grundig oplæring. Dine inputs og idéer er yderst velkomne, da du skal være med til at skabe et effektivt team, som sikrer, at alle opgaver bliver løst til tiden. Lønnen fastsættes efter kvalifikationer.

Ansøgning
JKS varetager rekrutteringsprocessen for Hørkram Foodservice A/S, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag via Søg stillingen nedenfor.
Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Majbritt Bjerborg på tlf. +45 30 85 13 23.

Om Hørkram Foodservice A/S
Hørkram Foodservice A/S er en landsdækkende totalleverandør til foodservice-markedet og én af de tre største cateringgrossister i Danmark. De råder over et meget bredt og alsidigt sortiment med over 30.000 unikke varenumre og har mere end 50 års erfaring som grossistleverandør til foodservice-markedet. Kundefundamentet spænder bredt lige fra den lokale bager til alle typer af offentlige instanser over til store og små virksomheder til restauranter/caféer/kiosker i alle størrelser.

Se mere på: http://www.hoka.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

JKS a/s, Skanderborg, Adelgade, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940413

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet